torsdag den 24. september 2009

Halloween fest...

Det kribler i mine fingre for at starte en ny fest planlægning..Emma har stadig ikke holdt fødselsdag for sine veninder, så jeg overvejer at invitere alle hendes Flying Superkids venner til Halloween fest. Det er nemt at skabe en uhyggelig fest på denne mørke årstid, og gamle lagener og sort karton kan skabe spøgelser og hekse på ingen tid. Vi kunne nøjes med at have stearinlys tændt i hele huset og lave en masse slimgrønt mad, 'blodige fingre' (pølsehorn med ketchup) og bloddrik...og de kan udhule græskar og gå Trick or Treat..

Vil lige overveje mine ideer lidt mere, men paptallerknerne her er jo en god start til at skabe den rette stemning..




mandag den 14. september 2009

Borddækning til 60 års fødselsdag

Så er svigermors 60 års fødselsdag veloverstået! 59 gæster blev fredag reduceret til 57, og vi nåede at dække bordene om, så alle pladser stemte inden lørdagens fest kl. 12. Bordene var kun 80 cm. i dybden, så der var lige knap med plads til de store tallerkner, alle 3 slags glas, lysestager og vaser, men til gengæld var der fint med plads udenom alle borde og stole og ved buffet'en.
Det ideelle er borddybder på 90 cm. eller derover, men vi gjorde det, at vi stillede alle vandglas over på et seperat bord, og så gør det iøvrigt heller ikke noget at der bliver lidt trangt på bordet efterfølgende - blot det tager sig flot ud, lige når det præsentere for gæsterne! Sådan er jeg i hvert fald..
Festen blev holdt på Det Gamle Gasværk i Brabrand, der er lavet om til en smukt og rustiskt forsamlingshus. Med til lejemålet hører bl.a. en scene, som vi brugte flittigt på dagen til diverse indslag, velkomstdrinks, gavebord og senere legerum for børnene.

Svigermor havde valgt limegrønne papirduge og servietter fra Duni, som jeg først lige får i shoppen i denne uge. Resultatet var mere end smukt! Indbydende, stilfuldt, enkelt. Døm selv.



mandag den 7. september 2009

Fødselsdag for Emma - snart 11 år :)

Så er familiefødselsdagen overstået og ikke mindst er et par hektiske timer (dage!) op til ligeledes overstået...Jeg laver altid timeplaner, når vi skal holde en fest eller fødselsdag, og intet er udeladt, ned til intervaller på 5 min.. Der skal naturligvis laves mad og dækkes bord, men derudover skal der fyldes drikkevarer på køl, fyldes håndsæbe i dispensere, tændes lys, stille velkomstdrink glas frem, bades, fejes ved hoveddør, gøre gavebord klar osv osv.
- På trods af mine skemaer, ender jeg altid med at være bagefter. Bagefter på den måde at jeg render rundt med et håndklæde om håret, halvt i tøjet, mens jeg lige bager nogle butterdejssnegle, og i de 10  min. de er i ovnen, lægger jeg vasketøj i tørretumbler, og sætter en ny vask over (så ligger det ikke fremme, men gemmer sig i vaskemaskinen)..og tager derefter mere tøj på.

Efter i går har jeg lært det. Jeg vil gange alle minutter med det dobbelte, og aldrig mere skal jeg blive overrasket over at være bagefter. Simpelthen. Jeg har også taget konsekvensen af tidligere fødselsdage og købt 4 klapstole i Ikea til 35 kr. stykket, fordi vi altid render rundt i i sidste øjeblik og leder efter stole. Jeg ved jo, at der kommer mange fødselsdage fremover..

Anyway - her er et billede af fødselsdagsbordene. Vi var 24 i alt, så de 6 børn sad oppe i stuen, og alle voksne i alrummet. Temaet var et rødt fødselsdagsbord, men ikke det traditionelle 'rød-hvide'. Vi har lige fået Marimekko servietter i shoppen, og med den røde engangsservice serie fra Caspari blev det en fryd for øjet, samtidig med at det var moderne, som Emma gerne ville have det. Bemærk gerbera dekorationerne - min egen ide med græsstrået, der går over de andre vaser :)





fredag den 4. september 2009

Blomsterdekorationer i lilla nuancer

Jeg er i feststemning, fordi min datter fylder 11 (og vi skal have 25 gæster på søndag..), og derudover bliver min svigermor 60, og det skal fejres med stor fest om en uge. Jeg ved, jeg ender med et par nemme blomsterdekorationer på søndag a' la nogen jeg har brugt før, men jeg har alligvel surfet lidt rundt efter ideer. Dette var lige den første..

onsdag den 2. september 2009

Nemme fødselsdagsinvitationer til 'tween'

På 15 min. fik jeg lavet min datters fødselsdagsinvitationer, og de ser ud som om de er trykt hos et trykkeri, så flot står teksten.
De er printet på invitationskort, der er lavet af kraftigt papir, men som stadig kan gå i en almindelig printer. Jeg valgte at bruge den samme pink farve til teksten, som optræder i lagkagen. Et lille nemt trick med stor værdi. Der er ikke noget så kedeligt som en sort farve på et flot kort..
Du kan finde de samme fødselsdagsinvitationer her