torsdag den 22. september 2011

Dekorative Bordløbere

Jeg har en svaghed for bordløbere og kuvertløbere. De gør noget godt på et hvert bord, og specielt kuvertløbere skaber en flot dynamik. (Kuvertløbere går på tværs af bordet fra dig til personen overfor, hvor bordløbere løber langs bordet).
Duni laver de flotteste kuvertløbere og altid med matchende servietter. Det gør det rigtig svært at vælge, hvilke jeg skal satse på til butikken, og nedenfor lægger jeg et billede på fra min sidste nytårsaften, hvor en sort kuvertløber var i spil.

Men bordløbere er jo også fantastisk, de skaber en flot helhed på bordet, og får et rigtig langt bord til at fremstå smukt. Igen har jeg vedhæftet et billede nedenfor fra min datters teenagefødselsdag. Det var jo ikke en stor fest, blot kaffe-og-kagehygge - men man kan stadig godt bruge bordløbere til små fester, fx. i stedet for alt for meget lys og blomsterdekoration.

Den lyserøde crispy bordløber er fra Bækkelund - klik på linket og se den

Den sorte kuvertløber er fra Duni - klik her



tirsdag den 20. september 2011

Duni servietter & Bordløbere

Det er ikke til at komme udenom, at det er efterår, og derfor har jeg lige lagt lidt nye dejlige efterårsvarer på shoppen. Duni har altid flotte nyheder til efterårs borddækningen og i år er ingen undtagelse. Her er et par inspirerende billeder af de nyeste produkter.

Klik her for at komme til alle Duni servietter og Duni bordløbere


mandag den 19. september 2011

Alfred Rudolfs 1-års fødselsdag

Lige siden jeg åbnede min butik har jeg gået og glædet mig til jeg selv skulle holde 1-års fødselsdag, fordi der er sådan nogle søde ting til borddækningen i mit sortiment, og som jeg ofte sender afsted til en masse forventningsfulde kunder, der skal holde fødselsdag.

Endeligt kom da også dagen hvor mit 3. barn, Alfred Rudolf, blev 1 år..men hvad er det man siger; skomageren børn går også i slidte sko? -  og ligeså her. Den lille purk fik ikke skyggen af 1-års fødselsdagstema på sin fødselsdag! Måske fordi vi lige havde fejret teenager-fødselsdag hele weekenden, og måske fordi det var en onsdag, og vi havde alle travlt...i hvert fald røg der i hast en 'Justin Bieber' serviet på bordet i mangel af bedre, og så spiste han sit festmåltid ;-)

Men bare rolig; til næste år tager jeg revanche og har bl.a. indkøbt en sød 'smiling safari' serie kun med lille Alfred - der ELSKER dyr - i tankerne, for det vil han elske på sin 2 års fødselsdag!

Du kan se det søde 1-års fødselsdagstema ved at klikke her