torsdag den 24. juni 2010

Fødselsdagsinvitationer til en 5 års fødselsdag på en sommerdag...


De sidste uger har jeg tjekket DMI ca. en gang i timen. Jeg har med mange midler forsøgt at få vejrudsigten til at vise sol, ingen vind og nogen temperaturer, der gør at man i det mindste kan opholde sig udenfor..og ligemeget har det hjulpet. Men så..... - På søndag melder de så endelig om fuld sol og næsten 25 grader! Og sørme om ikke det fortsætter ind i næste uge. Som en sky for solen er det dårlige vejr glemt, og jeg jubler over, at vi igen kan sidde udendørs på Annas fødselsdag. For kan man ikke det d. 27. juni i Danmark, hvor jordbær og pæoner er på deres højeste, hvornår kan man så regne med det?

Jeg fik lavet disse nemme fødselsdagsinvitationer på ingen tid, og hvad billedet ikke viser er, at de har en let guldglimmereffekt, og farverne i bogstaverne glimter næsten. Jeg skrev med en fuchsia farvet skrift, og for første gang kørte jeg også kuverterne igennem printeren, så adressen så trykt ud. Kortene er i en A5 str. og lavet af paplignende materiale, så de ikke bøjer, og de kan desuden gå i en printer. De blev virkelig fine :)

Fødselsdagsinvitationerne er fra Casparis nye 2010 fødselsdagsservice, hvor der er matchende paptallerkner, papkrus og servietter til. Men dem får jeg ikke lov til at dække op med for fødselaren..hun vil hellere have det helt nye engangsservice med sommerfuglemotiv! Man er vel ikke 5 år for ingenting?

mandag den 10. maj 2010

Studenterfest uden besvær

Knap er konfirmationerne overstået før næste traditionsrige begivenhed melder sig i Danmark. Jeg har allerede fået de første ordrer på studenterfest-artikler, og derfor viser jeg her lidt inspiration til, hvordan både studenterfest for familie og venner samt 'køreturen' kan gøres nem med flot engangsservice - selvfølgelig i røde og blå farver :)
De viste billeder er til den røde student, men produkterne fås også i blå til blå studenter.(Klik på billederne for at se dem større)




Der er brugt røde paptallerkner i kraftig kvalitet samt matchende røde 'linnen' servietter, alle fra Caspari. Siden billederne blev taget sidste år, har vi bla. fået metalliseret engangsbestik, kraftige plastik vinglas fra Duni samt hvide stoflignende duge, også fra Duni, der alle vil gøre det endnu nemmere at holde fest for mange, evt. over flere dage.

torsdag den 22. april 2010

Gæstebøger med frie tøjler

Rössler laver de skønneste gæstebøger, og jeg har lige fået 2 nyheder hjem fra dem. En med sommerfugle, populær til bla. konfirmation, og en med skønne bonderoser, der er god til både bryllup, konfirmation og fest. De er begge med hvide, blanke sider, så du kan også bruge dem som scrapbog eller fotoalbum.
Se gæstebøgerne her og få en forsmag på dem på billederne her nedenfor.


mandag den 12. april 2010

Lime og sort borddækning - det' det de unge vil ha'!

Jeg er blevet taget lidt på sengen og ellers gevaldigt med storm, over den store efterspørgsel der er på sort og limefarvede borddækningsartikler til konfirmation. Aldrig havde jeg troet sorte glaskort ville sælge så godt, eller at sort og lime sat sammen ville ramme så meget plet hos de unge konfirmander. Jeg har en bestemt Marimekko serviet, holdt i netop disse farver, i sortimentet, og den ryger afsted i snart hver 3. ordre.

I sidste uge fik jeg lidt mere hjem i samme farvetone, og jeg viser på billedet nedenfor, hvordan det tager sig ud på et bord. Der er brugt flg. varer:

1. Limegrønne dækkeservietter
2. Hvid stoflignende papirsdug fra Duni
3. Limegrønne papkrus fra Caspari
4. Metalliseret plastikbestik
5. Sort/hvid paptallerken og
6. Sort/hvid serviet, som begge fås i en lime/hvid variant.


lørdag den 27. marts 2010

Påskeharen var lige forbi..

Min mor har foræret mig 2 påskeæg fra Royal Copenhagen, i samme motiv som mit erantis stel, jeg har arvet fra min mormor. De har endnu ikke fået selskab af flere fra samme serie, men jeg havde til min overraskelse en kasse med nogle søde gule og grønne prikkede glasæg fra Netto, der passer perfekt til. De er nok købt på bud sidste år efter påske, de var i hvert fald helt nye, og jeg havde glemt alt om dem. Det er nu blevet til min første og eneste påskepynt, men der skal ikke meget til at glæde mig, sålænge sneen bare er væk :)

torsdag den 11. marts 2010

Bordkort med pæon motiv - måske det flotteste i verden?

Dette bordkort med udstanset motiv af en underskøn pæon behøver ikke yderligere introduktion..gid man skulle giftes igen :-)

Søde 'print selv' barnedåbsinvitationer

Jeg er faldet helt pladask for alt med små søde babysko og prøv lige at se disse barnedåbsinvitationer - er de ikke bedårende?? De er lige til at lægge i en almindelig printer, så du kan skrive teksten i word med en flot font og fx. bruge en forårsfarve som skriftfarve, istedet for den almindelige sorte blækfarve. Der er faktisk lavet silkepapir i præcis samme mønster, som jeg overvejer at tage hjem i shoppen også.

mandag den 15. februar 2010

Lav selv invitation på 10 min. - max

Prøv lige at se denne lækkerbisken af en invitation...kuvert og invitation i ét, du skal blot skære det prikkede papir til og lime et stykke grønt ovenpå, hvor teksten er printet. Så stilfuld til både konfirmander og brides to be..du kan finde lav selv invitationsmaterialerne her

onsdag den 10. februar 2010

Flere billeder fra åbent hus arrangementet


Billedet her er et bud på hvordan engangsservice kan skabe helt nye rammer - og så slipper du for opvasken :)

1. Den hvide papirsdug er fra Duni i en lækker stoflignende kvalitet
2. Bestikket er metalliseret plastik, der som det ses stråler af glans..
3. Paptallerknerne er kraftige, firkantede med en dekoration af 'plum blossom' (blommetræs blomst)
4. Servietten er fra samme serie og er her i en middagsstørrelse, og altså fint egnet til servietforldniger
5. Vinglasset er fra Duni i en kraftig plastik. Det er så kraftigt at det går som 'resuable', dvs. det kan vaskes i hånden og genbruges.
6. Bordkortet er i sølv majestic, for at matche sølvfarven på tallerknerne. Bordkortet er dekoreret med en lille lyserød sticker.
7. Papkruset er hold i en fuchsia farve, der igen matcher resten af bordet. Papkruset kan tåle varme drikke, og kan derfor fint bruges som kaffekrus til desserten. 

onsdag den 27. januar 2010

Borddækning live in action

På søndag drager jeg til åbent hus hos http://www.jysk-diner.dk/, hvor jeg har fået lov til at opstille 3 borde, dækket op til fest. Dvs. jeg drager afsted imorgen, torsdag, da jeg er på skiferie søndag, men med lidt logistisk planlægning kan det hele lade sig gøre at gøre klar på forhånd.
Jeg forventer, der kommer rigtig mange konfirmander, der skal have inspiration til, hvad mad de skal servere til konfirmation. Jeg kender ikke Jysk-Diner's mad, men jeg ved det er fair til prisen. Og så er tanken, at de samtidig kan få inspiration til hvilken type borddækning, de kan have på den store dage, og forældrene kan få ideer til hvordan engangsservice også kan se ud...eller få ideer til, hvordan de kan spare opvasken og droppe at leje service.

Så til anledningen har jeg tænkt, at jeg vil dække et bord til konfirmation, et til barnedåb og et til en all-round fest, holdt i sort/lime farver. Så er der lidt for enhver smag, og jeg kan komme omkring både de blå, pink og grønne farver, en typisk helgardering når begge køn er repræsenteret.

Der er ikke så meget ved at skrive op og ned uden at kunne vise herlighederne, så imorgen, når jeg har dækket bordene og fotograferet dem, lægger jeg et lille sneek peak på her.

søndag den 17. januar 2010

Det første frokostbord i 2010

Min mand rystede på hovedet af mig igår, da jeg havde dækket bord. Det gjorde han, fordi vi skulle have en meget hurtig og almindelig frokost, sammen med min mor og søster samt påhæng, for at byde min mor velkommen hjem efter 4 uger alene i New Zealand. Han var bange for, at dug og foldede servietter ville signalere meget mere end den helt almindelige rugbrøds-frokost ville kunne tilbyde. Men jeg svarer ham, at hvis ikke jeg, servietdronningen, må dække et bord med dug og servietter, hvem skal så? Og at et dækket bord iøvrigt signalerer overskud, og at folk er velkomne. Det må vel være vigtigere, end at de tænker, bordet lover mere end det holder? Det kunne han delvis se, og iøvrigt smagte maden mere end godt :)

Nu var det jo heller ikke noget stort kunststykke, bordet. Jeg købte de første tulipaner i år og med udgangspunkt i dem, valgte jeg matchende limegrøn papirsdug, Marimekko servietter og limegrønne paptallerkner. Og dertil mine yndlings arvestykker, de røgfarvede ølglas. Helt ærligt, det tog kun 10 min. og gav lige præcis den reaktion hos min mor - der kom fra 30 graders varme i New Zealand - nemlig at det var et tegn på forår i Danmark :)


onsdag den 13. januar 2010

Konfirmation anno 2010 og 1990

Hov...det er blevet januar, og der er gået 1 hel måned siden min lille damefrokost! Se nu bare, hvordan sneen har gjort mig, ikke sneblind, men datoblind. Nu er julen overstået, og jeg er i fuld gang med at forberede den kommende højsæson.
Og hold da op, alle dem der skal holde fest i foråret er tidligt ude. Så jeg kæmper en kamp om at få bestilt alle de lækre varer hjem og ikke mindst få dem på shoppen i tide, så specielt konfirmanderne kan få noget at kigge på. Jeg tænker lidt på min egen invitation, da jeg blev konfirmeret...et støvgrønt A4 papir, hvor teksten blev printet (ja, printet!) på. Det var nemlig sejt dengang i 1990, hvis man havde tekstbehandling og endnu mere sejt med en printer. Men alligevel blegner den invitation i forhold til, hvad de unge vil have i dag.. Ja, jeg ved jo faktisk ikke med sikkerhed, hvad de vil have, men forsøger at købe det hjem, der dækker det brede felt. Jeg fornemmer de vil lave det meste selv, for det er en del af hyggen, og vi opruster derfor gevaldigt på vores lav selv invitationer i disse dage.
Om blot 2 år er det min egen datter, der står for tur, men lur mig om ikke hun allerede er i gang næste år, når hun går på jagt på vores lager :)

Til konfirmanderne er jeg også gået igang med at sammensætte flotte borddækninger, men fotos til inspiration er først lige på vej i næste uge. En bestseller sidste år var dog denne serie i engangsservice i det flotteste 'cherry blossom' motiv (=kirsebærblomster). Det er så flot at dække op med, hvis man har konfirmation i april, hvor træerne blomstrer smukt.
I år har serien fået en søster, nemlig blommetræ-blomsterserien. Jeg vil ikke snyde jer for et billede af den her nedenfor samt ej heller af tulipan serien..jeg lover, det ikke bliver det sidste i den følgeton.





torsdag den 10. december 2009

Julefrokost 'women only'

Jeg er godt nok ramt af juleri. Har slet ikke haft tid til at skrive om mine planlægninger, men der er skam nok af dem.
I morgen får jeg fx. 10 piger til julefrokost herhjemme, og for en gang skyld skal jeg ikke overveje maden, den står Svineriet nemlig for. 10 kuverter bragt til døren med taxi, det er da for nemt! Så er der indlagt en traditionel pakkeleg med ikke-hadegaver, og jeg har hentet 300 musiknumre via TDC PLAY igår. Naturligvis med et par færdige julemusik playlister samt den nye med Thomas Helmig, Medina og Tina Dickow. Så er der lidt for enhver smag.
Så er der jo lige borddækningen. Jeg tager udgangspunkt i denne Caspari serviet med smukke julekugler, og så har jeg tænkt, at de samme farver julekugler skal gå igen på bordet og hænge på nogle små grene i vaser hen over bordet.
Jeg overvejer stadig, om jeg skal bruge de tilhørende paptallerkner eller om jeg skal dække op  med mine hvide Pillivuyt tallerkner - vil gerne slippe for opvasken samt gøre lidt reklame for mine varer - men omvendt er vi jo netop ikke for mange til, at jeg ikke kan klare den lille opvask efterfølgende..
Bestikket er jeg ikke så meget i tvivl om. Vil meget gerne bruge mormors sølvtøj, men det helt nye sølvlook - engangsbestik skal testes, også ift. om det kan gå i en opvasker, så hvem er bedre testere end 10 husmødre?

Dertil er jeg kommet ligenu. dagen idag skal gå med..arbejde, ja, men nok også med at findre grene i naturen og lave de sidste juletableauer, så her emmer af jul imorgen. Manden er heldigvis ude af huset nogen dage, så han er lykkeligt uvidende om hvilket inferno der udspiller sig her. Det bliver så festligt!

mandag den 23. november 2009

Den smukkeste bordløber

Stik imod alle poll resultater som vist til højre, er her er billede af et nemt julebord i guld-hvid farver. Jeg tog billedet længe før, jeg kunne se hvor hot fx. sort og lilla stadig er, så det kan da godt være man med fordel kan overføre bordløber, dug og servietternes stil til fx. et bryllup istedet? Der bruger man jo også meget guld/hvid i borddækningen. Jeg har faktisk allerede haft en kunde, der spurgte til bordløberne til et bryllup..

Mit tip er i hvert fald; brug bordløberne til at samle farverne i servietterne og brug lidt enkelt bordpynt, og måske nogle matchende lys. Mere skal der ikke til, før det ser nærmest royalt ud :)


tirsdag den 10. november 2009

Den første duft af jul..

Der går ikke længe før vi skal jule rigtig meget herhjemme og i shoppen. Det kribler i mine små fingre, og jeg har haft det rigtig sjovt med at fotografere de første juleborde, omend det var lidt underligt at gøre det i oktober - jeg kunne ikke engang skaffe et ærligt stykke gran! Jeg regner med at fotografere nogle flere indenfor de næste par uger, så man rigtig kan se vores flotte juleservietter, bordløbere og paptallerkner og finde ideer til fx. julefrokosten.

Prøv lige at se de fine paptallerkner med nissehuer og slikstokke her nedenfor - vi har allerede solgt en del til julefrokoster, men de er da også søde bare til æbleskive-hygge i december. Og der er matchende papkrus og servietter til.


mandag den 26. oktober 2009

Nem novemberfest med paptallerkner i luksus kvalitet

I shoppen har vi lige fået endnu en efterårsvare hjem, og det minder os om at vi på én gang ser frem mod julen, men samtidig er det dejligt at vide, at der er en HEL måned tilbage, hvor vi stadig kan dække med andet end nisser og skabe et flot bord.

Disse paptallerkner med efterårsblade er lige godt de skønneste! De hedder 'Chestnut' og den opmærksomme læser vil give mig ret i, at det er flotte kastanjeblade og nødder, der pryder dem. Kvaliteten er som altid i top, når det er fra Caspari. Brug dem før din nabo - og overrask dine gæster :)



tirsdag den 20. oktober 2009

Silkepapir med motiver = juleguf!

Undskyld! Undskyld! Jeg er så tidligt på den, at ikke engang Bilka har fået julepynt op endnu..- Men jeg har fået en kasse fra min leverandør med de lækreste juleting, og hvis der er nogen, der deler min passion for julestads af den ikke-spiselige slags, så kan jeg garantere for, at de heller ikke finder det spor for tidligt.

I kassen gemte sig bl.a. de skønneste ark med silkepapir. Her taler vi ikke om almindelige ensfarvede silkepapir, men om dem med motiver, som man normalt kun finder i USA. Ikke underligt er dem jeg har fået også fra USA, men så meget desto bedre. Prøv lige at se dem her, hva'..(og hvad bedre er; der findes matchende 'til og fra kort' i alle motiverne!)
Jeg ved ikke endnu hvilke, vi tager hjem i shoppen, men skriv en kommentar, hvis du er ægte passioneret og interesseret i nogen af dem :)


mandag den 12. oktober 2009

Borddækning i efterårsfarver - mission completed

Jeg havde lidt problemer lørdag med min ellers helt klare borddækningsplan. For at være helt ærlig, så nåede jeg ganske enkelt ikke at komme hen til Bolettes Blomster. Så istedet drønede jeg, stadig iklædt mit forklæde og mens jeg havde flere ting i ovnen, ned til Brabrandhallen og klippede de flotteste blade fra den store murstensmur. Røde og brune efeu samt vinblade, de fåes ikke flottere noget sted her i Brabrand.

Hjem igen med en skov af blade, og så lægge dem på bordet..Men det virkede bare ikke helt. Servietterne med bladene kom ikke til deres ret, hvis jeg lagde for mange blade som pynt på bordet, og det er heller ikke altid lige nemt med de lys, altså..endte op med en gammel kending fra Ikea, den sorte træstage, der er så enkel og flot. (Samt mormors gamle sølvtøj, ej at forglemme.)
Men i hvert fald var det første gang jeg brugte servietterne, og hvor var de bare flotte! Dugen, jeg normalt kalder en gulddug, er faktisk mere noget der ligner årerne i et træ, og det er jo ret moderne for tiden. Det minder mig om en pude fra HM Home, der forestillede et træ. Har lige tjekket, om den stadig er der, men kan ikke finde den i deres shop.

Her er bordet i sin enkelthed. I øvrigt lavede jeg Enebærgryde med bagt kartoffelmos til, en gammel Karoline-klassisker, men altid et hit.


torsdag den 8. oktober 2009

Servietter til efterårsmiddag

- Nu hvor jeg alligevel har viklet mig ind i et spin af efterår og blade i brændte farver, kan jeg ikke lade være med at vise de sidste 2 servietter, vi har fået i shoppen, og som jeg nok dækker op med på lørdag til vores vennemiddag. (Som nu bliver en afkortet version pga. fodboldlandskampen, men hvem siger at desserten ikke kan indtages i sofaen? ).
Jeg er som altid i tvivl om, hvilken dug jeg vil dække op med, men jeg tror, det igen bliver en farvet papirsdug fra Caspari, så det giver en 'varm og lun stemning'. Farverne i servietten med efterårsbladene (vist nedenfor) passer til flere af vores papirduge, så jeg mangler egentlig bare blomsterdekorationerne og lidt lys..vores Kubusstage er min yndlings, men jeg er evigt bange for at stille den under vores Louise Campell lampe, - kan det ikke smelte, det stads??



De færdige invitationskort..

Det lykkedes mig at skaffe nogle ellers udgåede invitationskort i det smukkeste efterårsmotiv til et kundearrangement, men der var også nok til at bruge dem til førvævnte fødselsdag. Prøv lige at se dem...farven på teksten er en brændt rød, der matcher farverne i bladene. Jeg har altså en invitations-fettisch..:)


torsdag den 1. oktober 2009

Borddækning til Efterårs-Fødselsdag

Min far og hans kone har bedt om hjælp til deres fælles fødselsdag. Det skal bare være hjemme ved dem, men vi bliver 18 stykker, så de vil gerne dække op med engangsservice, og de vil gerne sende en invitation med posten, ikke bare pr. e-mail. Sådan en lille opgave siger jeg jo ikke nej til...:)

Nu er de i forvejen nogle rigtig naturelskere, så det mest naturlige er, at de dækker op med den skønne, skønne paptallerken, tegnet af Karin Fjord Kjærsgaard, som jeg viser nedenfor. Farverne på efterårsbladene er fuldt ud identisk med dem, der er på træerne. I samme efterårsdesign findes invitationskort, som jeg printer teksten direkte ud på - nemt og meget flot! I øvrigt ligesom jeg gjorde med Emmas fødselsdagsinvitationer.

Under paptallerknerne kunne det være flot med en papirdug i en varm farve, og Moire guld papirdugen er måske ikke en tosset ide? Der er jo også de hvide papirsduge fra Duni, men det må ikke blive for fersk i udtrykket, så går det varme efterårshygge af det. Prikken over i'et kunne være bordkortet med blade, som jeg har uploaded nedenfor..Nu må jeg lige høre dem ad.
Servietterne skal også vælges, da det bliver for meget med blad-motivet der også. Det oplagte er at bruge den samme farve som dugen, og der er det da lidt smart at der også er guldservietter, der passer til dugen...jeg tror da egentlig jeg vælger, det skal være den :)